Koncerten

18.25 Dørene åbnes.
18.30 Barcaféen åbner. Besøg kor-standene og hyg ved de opstillede bordklynger. Har du bestilt en tapas-menu står den parat til dig, så du kan nyde den i ro og mag
19.30 Første sæt. Velkomst, indlæg om sang, livsglæde og sundhed, præsentation og optræden af de deltagende kor, afsluttes med fællessang
20.20 Pause – barcaféen er åben, og korstandene kan besøges
20.50 Andet sæt. Katharina & Raven Chant går på, de enkelte kor synger med på skift, og undervejs afvikles to trestemmige fællessange hvor hele salen inddrages
22.00 Mulighed for hygge og networking ved bordene/i barcaféen
22.30 Tak for i dag!

Ideen til denne koncertform opstod, da bandet sidst var i studiet og oplevede en fantastisk synergi mellem musikere og korsangere. Det har udviklet sig til dette kulturtilbud, hvor musikere, kor og publikum sammen skaber en unik oplevelse. Konceptet er med succes afprøvet i mindre skala i Krudttønden i København, Ullerød Kirke og på Baltoppen i Ballerup. Klik her for at se uddrag fra en sådan koncert.